Tekst

Toftum Bjerge

Kor (synger)

En krop i vand

skyller ind mod land

skyller ind på sand

skyller ind

en krop

løft den op

i dine hænder.

 

Hun

En mand vinker os til sig.

Er det bare jer to? spørger han.

Ja, siger jeg,

så kom, siger han, følg med

men jeg tør ikke tage hans hånd.

Hvis jeg tager den

kan jeg ikke slippe den igen.

Jeg kan elske hvem som helst

man skal bare røre ved mig

en tidlig sommer

som denne

hybenrosernes skrigende pink flor.

Omme bag hans hus ligger havet,

der æder sig ind på hans grund,

ind i hans hus,

ind i plankerne,

ind i de flettede kurvestole

på terrassen,

og skænken i stuen

som min datter æder nektarinen, grådigt

på bænken i klinterne.

Sporene gennem skrænterne

vandet skærer dybe slugter i klinterne

som sår.

Blodet løber

trappen under os

trinene

deres livlige knitren.

Der er ingen himmelstige her

bare en trappe

nedad mod havet

mod afgrunden.

 

 

Kor (synger)

En krop i vand

skyller ind mod land

skyller ind på sand

skyller ind

en krop

løft den op

i dine hænder.

 

 

Hun

Der sidder en familie på stranden mellem sten og muslingeskaller

hver skal har sin egen overflade

som en finger

et fingeraftryk

i passet.

De spørger efter cigaretter, de siger

de startede rejsen

i en båd fra Syrien.

Nu sidder de

i smeltevandsaflejringer

fra istiden.

Vores børn ler tandløst sammen.

Jeg fortæller dem, at jeg har taget et livredderkursus

jeg kan redde børn og voksne op af vandet

tage et menneske i min favn

og blæse liv i det med min ånde

læber mod læber.

Alle de steder inde i os selv

hvor vi ikke har været.

Jeg er ikke vant til at være så fredfyldt,

som mens min datter samler tang

hun vil tørre det og lave chips.

Inde i skrænterne gror kunsten,

malerierne og leret

de store keramikkrukker

der vokser ud af klinterne

ud i havet.

Hvad fortæller skrænterne om et levet liv?

Min datter siger: Vinden har skabt os, mor.

Jeg siger et menneske består af vand, længsler og knogler.

Hun tager min hånd

og forbinder de enkelte dele

øjnene, hjertet, fødderne

det strømmer gennem alt.

Vi står i vandkanten

så ser jeg det pludseligt:

De eneste lysende punkter her

er os.

 

 

Kor (synger)

En krop i vand

skyller ind mod land

skyller ind på sand

skyller ind

en krop

løft den op

i dine hænder.

Tekst af Dy Plambeck